banner - blomsterbutik
forside - blomsterbinder
Butik - Blomsterhandler
Galleri- Blomsterbutik
Kursus - Blomster
Kontakt - Brugskunst
banner_bune - Glimmengaard - Blomster, brugskunst og kurser
 

Kurser på Glimmengaard

Går du med en drøm om selv at kunne lave de kønneste dekorationer eller andet indenfor blomsterverdenen?
Så deltag i et af de lærerige kurser på Glimmengaard. Er I nogle piger laver jeg gerne et skræddersyet kursus for Jer, i det tema og på det tidspunkt der passer Jer. Vi kan også arrangere en inspirationsaften.

Til kurserne er du velkommen til selv at medbringe materialer. Husk eget “værktøj” så som saks, grensaks, kniv, limpistol osv. Der er også mulighed for at bestille de forskellige materialer der skal bruges til kurserne hos mig. Du skal selvfølgelig altid lave det du har mest lyst til på kurserne.

Du kan tilmelde dig kurser på Glimmengaard ved enten at ringe, sende en SMS eller sende en mail. Ved kurser i samarbejde med AOF Nord skal du tilmelde dig hos dem.

Når kurset er betalt er pladsen 100% din og beløbet refunderes ikke.
Kurser betales senest 2 uger før kursusstart. Du må frit give din plads til en anden.
Skulle kurset imod al forventning blive aflyst, får du selvfølgelig dine penge retur.

Betaling kan foretages via netbank på kontonummer: 7452 - 2010433 eller mobilpay tlf. 20 16 68 32

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

   

Se kurser på AOF's hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål
-------------------------------------------------------------------------

AOF Nord

Tlf. 72 13 23 01

www.nord.aof.dk

...eller til mig på tlf. 20 16 68 32 + tove@glimmengaard.dk

På disse kurser er der plads til alle - uanset dit nuværende niveau.
Ligesom trenden ændres indenfor bl.a. tøjbranchen, er der også mode indenfor blomsterverdenen. Derfor vil du blive præsenteret for en ny idé i starten af hvert kursus, så du ser de forskellige teknikker og nye trends indenfor blomsterverdenen.
Herefter er det din tur. Du skal selvfølgelig lave det du brænder for, jeg guider dig undervejs.
Medbring kniv, grensaks og evt. limpistol. Nogle gange bruger vi også værktøj som hammer, knibtang og boremaskine.
Der er mulighed for at købe forskellige materialer hos mig. Du må også gerne medbringe egne materialer. Har du et smukt fad, en potte og pynt du er ekstra glad for, så tá det endelig med.
Du kan følge mig på facebook og instagram.

 

Macrame - knytteteknik

...har du lyst til at prøve, så kontakt mig og vi prøver at oprette et hold

Makrame betyder frysner på arabisk og er en knytteteknik der oprindeligt stammer fra mellemøsten. Siden hen er håndværkerteknikken blevet udbredt i hele verden. Lige nu er det toptrendy at knytte ophæng til bl.a. potter og planter. En bæredygtig og sjov teknik der kan bruges til meget.

 

Kokedama - japansk havekunst

...har du lyst til at prøve, så kontakt mig og vi prøver at oprette et hold

Kokedama betyder mosbold og er en teknik indenfor japansk havekunst. I kokedama arbejder vi med plantens rod, mos og snoreteknik. Hæng planterne op og skab din egen STRING GARDEN eller skab dit eget helt unikke stilleben.

 

Skræddersyede kurser

Har du lyst til en hyggelig aften
- med et bestemt tema om blomster, et bestemt tema om smykker, en inspirationsaften ..
- eller har du selv lyst til at undervise, så har vi faciliteterne..
Sig endelig til hvis du har en god idé - så finder vi ud af noget nyt !

 

 
Bund - Blomsterbinding
Glimmengaard v. Tove Kristensen • Høvejen 109 A, 9400 Nørresundby • Tel: 20 16 68 32 • Tove@Glimmengaard.dk